Kalundborg Ladegård (Kålund Kloster) og Refsnæs (Røsnæs) |
Den to stokværk høje, ca. 87 m lange hovedbygning er opført i 1752 af Chr. Lerche (hvis navn står over porten), da det gamle gråbrødrekloster, som hidtil havde fungeret som hovedbygning, var nedbrudt. Ladegården blev fredet 1924.
|
Kalundborg Ladegård |
||||||
1160-1170 |
Kaalund Kloster eller Kalundborg Slots Ladegård ligger i Vor Frue Sogn, Kalundborg Kommune. Esbern Snarre anlagde ca. 1170 en borg ved Hærvig, som fik navnet Kalundborg. |
|||||
1170-1262 | Borgen gik over til hans datter fru Ingeborg af (Kalund)borg, gift med drosten Peder Strangesen (død 1241). | |||||
1262-1664 | 1262 blev borgen inddraget under kronen, fordi Ingeborg havde støttet Abel i hans kamp mod kongen. 1285 blev borgen plyndret af den norske fribytter jarl Mindre Alf. Erik Menved gav den i forlening til sin broder Christoffer. Fra denne selv blev konge, blev borgen forlenet til stormænd og senere til adelsmænd. Slottet blev ofte benyttet som statsfængsel. Blandt fangerne var domprovst Jacob Lange, der deltog i Jens Grands strid med Erik Menved 1294. Militært havde slottet ikke Iængere betydning efter grevefejden. 1658 blev det taget af svenskerne og sprængt i luften. Til lenet hørte Samsø og herrederne Ars og Skippinge. Til tider hørte Løve herred (ellers Sæbygårds Len) og Odsherred (ellers Dragsholm Len) til Kalundborg. |
|
1319-1341 |
Som den første fik den hallandske herremand Knud Porse (død 1330) Kalundborg i forlening, og enken hertuginde Ingeborg beholdt det til 1341, da hun afstod den til Valdemar Atterdag, som forinden forgæves havde forsøgt at tage det med magt. 1360 holdtes stort danehof på slottet. | ||
1341-ca.1364 |
Claus Grubendal er lensmand i denne periode. | |||||
1364 |
1364 kendes Jens Ever (Æuær) som lensmand på Kalundborg. Biskop Rudolf af Skara og grev Otto af Repin blev indsat her efter slaget ved Falköping 1389. | |||||
1397 | Herman Flemming er lensmand. | |||||
1419 | Anders Jacobsen Lunge er lensmand før og efter 1419. | |||||
1439-1443 | Torbern Jensen (Sparre) er lensmand. | |||||
1443-1444 | Morten Jensen Gyrstinge til Hastrup er lensmand. | |||||
1444-1445 | Joachim Flemming, søn af Herman Flemming, er lensmand. | |||||
1445-1454 | Anders Jensen (Passow) er lensmand. | |||||
1454-1465 | Didrik Jensen (Quitzow) er kendt som lensmand 1465. | |||||
1470-1477 | Hans Navl er næste lensmand, | |||||
1482-1495 | 1482 fik dronning Dorothea Kalundborg som enkesæde, og her døde hun 1495. | |||||
1490-1504 | Jep Lang er den næste lensmand. | |||||
1504-1511 | Lasse Navl, søn af tidligere lensmand Hans Navl, er lensmand 1504 og frem. | |||||
1511-1514 | Peder Lauridsen Baden er foged. Han aflægger regnskab for lenets indtægter. | |||||
1514-1517 | Christian Rantzau er lensmand på regnskab. | |||||
1517-1523 | Hans Krafse er lensmand. Lenet på regnskab. 1520 blev Sten Stures enke, fru Kirstine Gyldenstierna, hendes moder fru Sigrid Eskilsdotter Baner, hendes børn Gustav og Magdalena og nogle svenske adelsfruer anbragt her. | |||||
1523-1523 | Da Christian II 1523 flygtede fra Danmark, var Claus Eriksen (Ravensberg) lensmand på Kalundborg på regnskab. Han overgav det ved en list til Mogens Gøye og fik derved smædenavnet »Slippeslot«. | |||||
1523-1525 | Johan Urne er lensmand på regnskab. | |||||
1525-1531 | Lensmanden Knud Pedersen Gyldenstierne er her på regnskab. | |||||
1531-1535 | Mogens Gøye overtog lenet. Under Grevens fejde blev slottet erobret af grev Christoffer. | |||||
1535-1536 | Grevens officer Lange Herman fik kalundborg i forlening, men han måtte 1536 overgive det til Mogens Gøye. | |||||
1536-1552 | Slottet havde derefter igen lensmanden Knud Pedersen Gyldenstierne. 1542 havde han også smålenet Gelstrup under forleningen. Enken Sidsel Ulfstand beholder lenet på regnskab, da han dør 1551. | 1549 fik den fangne Christian II ophold på Kalundborg, og her døde han 1559. | ||||
1552-1566 | Sten Rosensparre er næste lensmand på regnskab. Han mister Odsherred, som fra 1566 bliver et selvstændigt len (Dragsholm). En del af godset under Vor Frue Kloster i Roskilde lægges under Kalundborg len. Den svenske gesandt Steen Eriksen Leijonhufvud er fange her 1565. Da Rosensparre dør 1565, får enken Mette Olufsdatter Rosenkrantz lov til at beholde lenet. | |||||
1566-1580 | Mens Peder Bille er lensmand på genant, sidder den svenske feltherre Carl Mornay fanget her 1566-1573. Der kommer mere gods til lenet p.gr.a. mageskifter. Blandt det nye gods er også Skt. Agnetes gods i omegnen af Kalundborg. Alle indtægter af det nye gods skal ubeskåret gå til kronen. | |||||
1580-1581 | Steen Brahe til Knudstrup er lensmand for første gang. Lenet er på genant, men alle indtægter af det gods, man har fået ved mageskifte, skal ubeskåret gå til kronen. | |||||
1581-1585 | Og den næste lensmand er Herman Juel. Han er lensmand på løn (200 rdl.). | |||||
1587-1588 | Frans Rantzau sidder på lenet som den næste. Han kom fra lensmandsjobbet i Korsør. Han får lenet på genant. | |||||
1588-1591 | Så følger Hak Ulfstand. Under ham indlemmes Sæbygårds Len med Løve herred. | |||||
1591-1592 | Korfitz Viffert er næste lensmand. | |||||
1592-1620 | Steen Brahe til Knudstrup er lensmand igen. Sæbygård hører til lenet til 1597. Han har lenet på genant. Da han dør 1620, beholder enken Sofie Rostrup lenet en kort periode. Så sent som 1626 kvitterer hun for arvingerne. | |||||
1620-1623 | Cai Rantzau til Rantzausholm er næste lensmand på genant. Christoffer Dybvad blev anbragt på borgen for sine angreb på adelen 1620-1622. da han dør 1623, får også hans enke Anne Lykke lov til at beholde lenet i en overgangsperiode. | |||||
1623-1624 | Otte Brahe Pedersen er næste lensmand på genant. | |||||
1624-1639 | Hans Lindenov den ældre til Hundslund er næste lensmand, også han på genant. Han lagde nogle af landsbyen Urøs gårde under Kalundborg Ladegård. | |||||
1639-1658 | Han efterfølges af Hans Lindenov den yngre til Hundslund. Han nedlagde resten af Urø 1647. | |||||
1658-1662 | Rigshofmester Joachim Gersdorff var den sidste lensmand og han havde lenet frit som aflønning af hans embede. Det var i hans tid, borgen blev erobret af svenskerne og sprængt i luften. | |||||
1662-1664 | Kalundborg blev et selvstændigt amt, som oftest administreret sammen med Sæbygård og Holbæk. | |||||
1664-1670 | Storkøbmanden Gabriel Marselis fik 14/8 1664 alt krongods i Kalundborg amt tilskødet som afdrag på kronens store gæld til ham. Ladegården var på 136 tdr. hartkorn og 6782 tdr. hartkorn bøndergods. |
|
||||
1680-1702 | Sønnen Frants Marselis fik gården efter ham og fik den 1687 gjort til en fri sædegård (1688: 139 tdr. hartkorn, 342 tdr. land under plov). | |||||
1702-1722 | 1702 købte Carl greve Ahlefeldt, Tranekær (død 1722) gården. Den blev efter hans død udlagt til hans enke. | |||||
1722-1724 | Enken Ulrikke Amalie Danneskiold-Laurvig sad på godset til sin død 1724. | |||||
1724-1729 | Godset blev købt på auktion af den engelske købmand Christoffer Watkinson (død 1729). | |||||
1729-1742 | Dennes arving John de Thornton afhændede godserne. | |||||
1742-1766 | Køber var general Christian Lerche til Østrupgård, der 1752 opførte den nu stående hovedbygning. Han oprettede 1755 stamhuset Lerchenborg, hvorunder Kalundborg ladegård blev lagt. | |||||
1766-1792 | En fjern slægtning, gehejmeråd Georg Flemming Lerche (død 1804,) arvede generalens godser. 1792 solgte han gården her. | |||||
1792-1796 | Han solgte til landvæsenskommissær Peder Kraft for 70.000 rdl. Denne solgte godset videre 1796. | |||||
1796-1807 | Køber var kommandør Peder Stub, der 1807 overdrog den til sin svigersøn. | |||||
1807-1826 | Det var Jacob Schnell, som skulle give 196.000 rdl. for gården. Efter dennes fallit købtes den 1826. | |||||
1826-1864 | Næste ejer blev Christian von Barner (død 1864). | |||||
1864-1887 | Sønnen Leopold Theodor von Barner (død 1868} overtog gården, som hans enke Mathilde Leontine Margarete.Feddersen beholdt til 1887, | |||||
1887-1907 | Da købte den mangeårige forpagter Otto Frederich Christian Anton Lawaetz (død 1914) godset. Han havde købt Røsnæsgård 1866. | |||||
1907-1942 | Sønnen Carl Anton Niels Lawaetz (født 1868) gav gården navnet Kålund Kloster og overdrog den 1942 til sine 8 børn. | |||||
1942-1946 | Slægten Lawaetz ejede den til 1946, da de solgte den. | |||||
1946-1948 | De solgte til dyrlæe W. Lankholm for 1.600.000 kr.; efter at have frasolgt en del jord, bl.a. til Kalundborg kommune, solgte han 1948 godset. | |||||
1948 | Køber var et udstykningskonsortium, der helt har udstykket gården; avlsbygningerne blev nedrevet og hovedbygningen blev solgt til skolehjem. | |||||
1948-1963 | Det hed Kaalund Skolehjem. | |||||
1963- | Kalundborg Kommune købte bygningerne og lavede den gamle hovedbygning om til byens rådhus. |
Røsnæsgården, som i dag ejes af staten. Røsnæs er fredet og på gården er der bl.a. naturskole. |
|
Til gården hørte oprindeligt et fiskerhus, som ligger nede ved stranden. Stadigvæk. |
Kalundborg amt |
|||||
1662-1671 | Kalundborg Amt bestod efter 1660 af det gamle Kalundborg len med herrederne Ars, Samsø og Skippinge. Amtmænd er oplistet herunder. | ||||
1671-1793 | Amterne Kalundborg Amt, Sæbygård Amt og Dragsholm Amt blev lagt sammen til et nyt Kalundborg Amt. |
|
1662-1664 |
Områdets største godsejer, rentemester Henrik Müller første amtmand. Han er blevet ejer af naboamterne Sæbygård Amts hovedgård Sæbygård og Dragsholm Amt hovedgård Dragsholm. | |
1664-1697 |
Jørgen Bjelke til Hovinsholm og Trudsholm havde været Sjællands og Københavns statholder, men endte med kun at være amtmand i Kalundborg samtidig med, at han forarmedes p.gr.a. udlån til kronen. | ||||
1727-1751 |
Frederik Adeler til Dragsholm (1700-66) blev 1727 etatsråd og amtmand over Kalundborg, Sæbygaard, Dragsholm og Holbæk Amter. 1740 blev han konferensråd og 1751 ved bytte med sin svoger Joachim Hartwig Johann von Barner blev han stiftamtmand i Christianssand og amtmand over Nedenæs og Råbyggelaget i Norge. | ||||
1751-1768 |
Joachim Hartwig Johann von Barner blev så amtmand i Kalundborg. Han var også amtmand i Holbæk Amt. | ||||
1768-1770 |
Eiler Christopher Ahlefeldt (1736-1806) blev 1768 udnævnt til amtmand over Dragsholm, Kalundborg, Holbæk og Sæbygaards Amter. Han fik sin afsked efter få år på posten. | ||||
1770-1771 |
Greve Carl Adolph Rantzau (1742-1814) blev 1770 udnævnt til amtmand over Kalundborg, Sæbygaards, Dragsholms og Holbæk Amter, men frasagde sig året efter dette embede for at tiltræde den fædrene arv Brahesborg og det grevelig Rantzauske Præcipuum (Asdal, Hammelmose og Rosenvold). | ||||
1771-1781 |
Bartholomæus de Cederfeld til Frydendal (1715-83) blev 1771 udnævnt han til amtmand over Kalundborg, Holbæk, Dragsholm og Sæbygaards Amter. | ||||
1781-1804 |
Næste amtmand Michael Herman Løvenskiold sad også på begge amter og fortsatte efter reformen 1793 med at være amtmand i det nye Holbæk Amt, | ||||
1793- | Ved amtsreformen i 1793 forenedes alle fire gamle amter (altså det senere Kalundborg Amt og Holbæk Amt) under navnet Holbæk Amt. |